bymuseet i bergen museene | lepramuseet

Hospitalets fundas 1654

I 1654 fikk St. Jørgens Hospital nye vedtekter. Disse er en rik kilde til hospitalsmiljøet på 1600-tallet, og avspeiler mange av de problemene både pasientene og administrasjonen opplevde. Her kan en lese om kriterier for innleggelse, bespisning, ordensregler, lønning av ansatte og fordeling av allmisser. Prinsippene som er nedfelt i denne fundasen, ble i stor grad videreført på 17- og 1800-tallet.

Denne tekstversjonen er en avskrift av fundasen slik den er gjengitt av Claus Frimann i Norske Stiftelser fra 1774.

Hospitals Fundatz.

Vi efterskrevne: Ove Bielke til Østerad, høvidsmand paa Bergenhuus, Jens Schielderup, Superintendent over Bergens Stift, Søren Jensen og Ove Jensen, Borgemestere, Mag. Ingebricht Jørgensen Sogne-Præst til Dom-Kirken, Herr Jonas Pedersen, Provst udi Nordhordlehn og Sogne-Præst til Kors-Kirken, Herr Otto Rasmussen, Sogne-Præst til Nye-Kirken, samt Willaz Madsen, Cornelis Jansen, Herman Gaarmann, Christen Hansen, Iver Christensen, Richart Cornelisen og Peder Jensen, Raadmænd udi Bergen, giøre vitterligt, at eftersom den store Vidløftighed og Gield, som Hospitalet nu paa nogen Aars Tid er stukken udi, saa og Tidernes Forandring, og de mange spedalske Lemmer, her finder udi Lehnet, som udi Hospitalet skal forsynes, haver givet os Aarsage, noget at forandre Hospitalets Fundaz, som Lehns-Herren her paa Bergenhuus, med de Geistlige og Borgemestere og Raad, Anno 1617 efter Kirke-Ordinazen lovligen har stiftet, og derfore efter denne Tids Leilighed nogle Midler betænkt, hvorved Hospitalet igien (næst Guds Hielp) kan komme paa Fode, Skylden efterhaanden kan blive aflagt, og de fattige Christi Lemmer nødtørftelig kan blive spiset og forsørget, som bestaaer udi efterføgende Poster, og det altsammen paa Kongelig Majestets Naadigste Behag.

I. Capitel.

Om Hospitals Forstanderens Person og Skikkelighed.

Den, som skal forestaae Hospitalet og dets Lemmer, han skal være en gudsfrygtig og from Mand, som fører et godt, fromt og kydskt Levnet, og med Indtægt og Udgivt, uden de Fattiges Skade, eller sin egen Profits Søgelse, rigtig at omgaae, som han vil ansvare for Gud og den Øvrighed, som efter Kongelig Majestets Ordinanzes Lydelse er forordnet rette Inspectores til Hospitalet at være, og i alle Maader rette sig efter denne Fundaz, og efter hvis hannem at Inspecteurerne herforuden vorder befalet.

II. Capitel.

Om Hospitalets Indkomst og Oppebørsel.

I) Sammen Hospitals Forstander skal aarlig oppebærge Hospitals visse og uvisse Indkomst, saasom Landskyld, Grundleie, tredie Aars og Første Byxel, efter Jorde-Bogens videre Udvisning, for ham nu hermed skal leveres, som bedrager sig til:

Penger 2 Rdlr. I Ort. I7 Sk

Smør 70 Løber I4 Mk

Tør Fisk I72 Voger

Lax II Voger

Korn I3 Tdr. I Mæhle.

Malt I Td.

Koer I

Smaler 5

Huder 6

Bukskind I

Giedskind I

2. For den aarlig visse Indkomst, med hvis tredie Aars Byxel, samt første Byxel, som heraf aarlig kan falde, skal Hospitals Forstanderen give til Hospitalet aarlig 700 Rdlr. og giøre sig saa denne Rettighed med hosfølgende Byxler saa nyttig og gavnlig som han lovligen best veed og kan; dog skal Hospitalets Bønder lige ved Kongl. Majests. og andres Bønder, efter Loven og Recessen, paa deres egen Eventyr og Bekostning, selv føre deres Landskyld og Rettighed frem til Byen udi rette Tid til Forstanderen, under tilbørlig Straf, uden de det annerledes kan have udi hans Minde, saa Hospitalet ingen Bekostning for Rettigheden at fremføre skal paaføres.

3. Forstanderen skal og herforuden aarligen oppebærge, og Hospitalet uden nogen Restance eller Afkortelse til Regnskab føre den fulde Grundleie af Hospitalets Grunder her udi Bergen; item Rente-Pengene af Hospitalets Penger, som udestaaer hos nogen paa Renter.

4. En skal til Hospitalets Fornødenhed Penge udi Bryllups-Bøssen, Pung-Penge udi Hospitalet, Bekken-Penge, Blok-Penge for Døren, Bøsse-Penge med Brød-Kisten, Skaale-Penge paa Bryggen, og Bøsse-Pengerne paa Toldboden af Forstanderen aarlig oppebærges og rigtigen uden nogen Mangel til Regnskab føres.

5. Confiscationen, saavidt Hans Kongl. Majest. Naadigst Hospitalet haver bevilget, eller herefter Naadigst bevilger, skal og af Forstanderen optages og Hospitalet til Regnskab føres, og Hospitalets Fordeel derudinden i alle Maader at søge.

6. Den aarlige Indkomst, som af Lehnet er bevilget og af Hans Kongel. Majestet confirmeret, skal Forstanderen aarlig søge paa Slottet, og Hospitalet til Regnskab føre, eftersom Fogderne derom bliver alvorlig befalet samme Penger at oppebærge, og tillige med anden Rettighed til hver Martini paa Slottet udi Skriver-Stuen, uden nogen Restance, at levere.

7. Hvis Hospitalet til denne Tid kan restere enten Rente-Penge eller Grundleie, skal Forstanderen strax indsøge og til Regnskab føre.

8. Hvis Foræringer, som bliver indgiven med nogen, der indkommer, eller Hospitalet af andre gudsfrygtige Folk af Medynk bliver given, være sig enten Penge, Malt, Rug, Meel, Fisk eller andet, skal rigtigen efter dets rette Værdie til Regnskab føres og Hospitalet og de Fattige tilgodekomme.

III Capitel.

Om dennem, som i Hospitalet maa forblive og indtages.

I) Udi Hospitalet skal de, som nu befindes at være derinde, som ere 23 helbredede Folk, med Raadmanden og hans Kone, samt andre Tienere og 29 Spedalske, som ere 52 tilsammen,stedse derinde til deres Døds-Dag forblive.

2. Desforuden skal indtages saa mange spedalske Folk, som fra Landet kommer og haver efter Vedtægten 18 Rdlr. med sig for hvert Aar, udi tvende Aars Tid, som Forstanderen skal til Regnskab føre, og dersom de lever over den Tid, da skal de den øvrige Tid tillige med de andre fødes af Husets Indkomst. Døer nogen af dem i det første Aar, da skal det siste Aars 18 Rdlr. ikke leveres Hospitalet, saa Allmuen da derfor fri bliver; men lever nogen over det første Aars Datum, da skal de sidste Aars 18 Rdlr. komme Hospitalet og de overlevende tilgode.

3. Og ellers skal og maa vel indtages, efter Tidens Leilighed og Hospitalets Forraad, dennem, som det storligen behøver og dertil bliver af Slotsherren, Superintendenten, Borgemestere og Raad, samt sogne-Præsten efter Ordinanzen samtykt.

4. De Helbredte skal forordnes en Stue for sig selv, noget fra de Syges Stue, paa det de Helbredte ikke af de Syge skal besmittes.

IV Capitel.

Om Udspisning og anden Udgift i Hospitalet.

Alle Hospitals Lemmer skal saaledes spises og tracteres, nemlig at til hver Person om Ugen hver Løverdag skal leveres, indtil videre Anordning, naar Hospitalet kan komme paa Fode igien:

Brød 9 Mk

Rug-Meel 5 Mk

Smør 1 Mk

Røget Smale-Kiød 3 Mk

Til ferskt Kiød 3 Sk

Til fersk Fisk I Sk

For Sild I Sk

For Erter I Sk

For Gryn I Sk

Til Øll 4 Sk

1. Dog Prisen paa Brød og Meelet, hvor høit han sig det til Regnskab maa føre, skal han aarligen hos Borgemester og Raad søge Taxt, efter Tiden og Kiøbet. Hvis herefter, det Gud forbyde, Tiden sig til dyr Tid forandrer, skal Forstanderen dog ei føre Hospitalet videre til Fortæring udi de tvende første Aar paa hver Person af dem, som med sig have indbragt tvende gange 18 Rdlr., end formeldte Penge kunde tilstrekke.

2. Til hver af de 3 Høitider om Aaret skal dennem gives 2 Tønder godt norskt Øll, og hver Person I slet Mark udi Penge.

3. Hospitals Eng og Køer, som der nu tilligger og forefindes, skal dertil endnu forblive til de arme Lemmers Fornødenhed.

4. Hvis godt Folk udi Brød-Kisten tvende gange om Ugen af christelig Mildhed vil give, skal de herforuden maa dele imellem sig indbyrdes, som hidindtil sædvanligt.

5. Vil nogen give Hospitalets Lemmer noget, og det imellem Personerne selv uddele, skal det være dem frit for.

6. Vil ellers nogen give de Fattige nogen Allmisse af Penge, og Forstanderen er ikke tilstede, at han saadant kan til sig annamme, da skal de indlegges udi Bord-Skuffen, som dertil er anordnet, hvortil Forstanderen skal have Nøgelen, og til de 4 Tider om Aaret til dennem uddele.

7. Gives dennem ellers et Kreatur, saasom enten ungt eller gammelt af Fæ, Lam eller Kid, da skal det selges for Penge, som i Bord-Skuffen skal indlegges.

8. Herforuden skal Forstanderen af Hospitalets Indkomst forskaffe dennem nødtørftig Veed og Varme, uden sin egen Fordeels Søgelse.

9. Item forskaffe dennem fornøden Lampe, eller Lys om Vinteren, og dog helst Flaad-Tran.

10. Saa og forskaffe til hver Person, som lever Aaret igiennem, 12 Alen Lerred, Alen til 6 Skilling, og et Par Skoe, og naar samme Skoe og Lerred uddeles, da skal saadant skee udi nogle af Inspecteurernes Nærværelse.

11. Dennem, som de Syge skal betiene med Rygt og udi andre Maader, maa og gives Løn, som hidindtil, dog at de derimod lader sig finde ufortrødne og villige, naar fornøden giøres, og saadant af dennem kan udkræves.

12. De som hendøer, skal Forstanderen lade begrave med ringeste Bekostning, muelig er.

V Capitel.

Om Hospital-Lemmers gode Forhold og Anstillende.

I) Hospitals Lemmer skal leve gudsfrygtige, være fromme, fornøielige, fredsommelige og stille, takke Gud med Bønner og Psalmer, Morgen og Aften, og bede godt for alle christelige Øvrigheds Personer, som saadan deres Underholding mildeligen forordnet haver, ja og for alle dem, som arme og rette Christi Lemmer af en sand og levende Troe beviser Miskundheds Gierninger til Guds Ære.

2) De som helbredte ere og kunne arbeide med Hænderne, eller noget forrette de andre tilgode, de skal saadant godvilligen giøre efter Forstanderens eller Inspecteurernes Befaling; vil de der ikke, skal de Hospitalet forvises.

3) Findes nogen at være ugudelig i Ord eller Gierninger, med Sværgen, Banden, Klammer, Utaknemmelighed mod Gud og Mennesker, modvillig, knuragtig, uroelig, trætagtig, letferdig, eller anden uskikkelig Væsen, den skal paamindes af Forstanderen, eller Prædikanten een og andensinde; kan saadant intet hielpe, da skal den udvises, om han er helbredt, er han skrøbelig, da at miste Fierdepart, eller halv Kost, indtil han sig forbedrer.

4) Ingen af dennem maa tilstædes at løbe du i Byen, at tage sig noget Ærende eller Idræt for, men skal blive inden Hospitalets Grændser.

VI Capitel.

Om Hospitalets Prædikant.

I. Hospitalet maa have og føde en Prædikant og Sielesørger, som blant andre hans Embeds Bestillinger ogsaa skal i det mindste eensinde om Ugen trøste de Syges Samvittigheder.

2. Hans Løn og Besolding skal være aarligen:

4 Løber Smør.

6 Tønder Malt.

4 Tønder Meel.

6 Rdlr. I Ort Veed-Penge.

8 Voger tør Fisk.

4 Voger salt Lax.

20 Slettedaler til Slagter at kiøbe.

16 Ort til hver af de 4 Terminer.

Herforuden er ham til hans Løns Forbedring aarlig 10 Slettedaler bevilget.

Alt dette skal Forstanderen af Indkomsten forskaffe ham, og siden føre sig det til Regnskab.

3. Denne Besolding skal begynde til Paaske. Smørret skal ham leveres udi Augusti Maaned med Landskylds Vægt. De 2 Tønder Malt til Michaelis, og de 4 til Paaske næst efterkommendes, og skal det være got Malt, eller Penge derfor. Alle Slagter-Pengene til St. Michels Dag. Veed-Pengene Halvparten om Høsten, og Resten til Paaske dernæst efter.

4. Præstens Residenz skal holdes ved Magt af Hospitalets Indkomst.

5. Befinder Prædikanten, at noget forsømmes paa den Røgt og Underholdning, som de Fattige skulde have, da skal han give Sogne-Præsten det tilkiende, som Forstanderen derom kan paaminde, og hvis den Paamindelse ikke hos hannem kan skaffe Frugt, da Slots-Herren og Superintendenten med Borgemester og Raad derom at forstændige, at derpaa tilbørligen maa raades Bod.

6. Hospitalets Præst skal og holde rigtig Bog og Fortegnelse paa alle Hospitals-Lemmer, og notere Dag og Tid, de indkommer i Hospitalet, og paa hvad Dag de igien uddøer, hvilken Antegnelse skal overleveres, naar paaæskes. Og naar nogen døer i det første Aar, da Forstanderen strax at forstændige Provsten i det Provstie, som den Afdøde er frakommen, til Efterretning om de 18 Rigsdales Udlæg.

7. Og paa det de fattige Lemmer kan bekomme, hvis dennem ugentlig og paa andre Tider og Maaneder er forordnet, og ellers udi andre Maader maa bekomme tilbørlig og fornøden Røgt, da er nu besluttet og vedtaget, at een af Borgemesterere og Raads-Middel skal skiftes til, een gang hver 14 Dage at erfare, om alting derinde sig saa rigtigen forholder, som det sig bør.

8. Forstanderen maa ei heller anvende nogen Bekostning paa nogen Bygning, eller anden Reparation paa Hospitalets Kirke eller Huse, uden det giøres fornøden, og han derom af Inspecteurerne efter rigtig Besigtelse bekommer Ordre.

9. For saadan Forstanderens Umag og Besværing udi denne hans Bestilling er ham aarligen til Løn bevilget 60 Rdlr., som han af Indkomsten kan giøre sig selv betalt, og udi hans Regnskab føre sig til Udgivt.

Hospitalets Regnskab paa Indtægt og Udgivt, samt Jorde-Bog og Grunde-Bog, med en Fortegnelse paa den tilstaaende Gield, skal han aarligen til hver Philippi Jakobi Dag endeligen indlegge, hvorudi Rigtighed og Forklaring paa alting kan findes, og eller udi alting sig saaledes anstille, med god Tilsyn, Flittighed, og Hospitalets Bedste og Fordeel uden nogen Egennyttighed at søge, som han for Gud med en god Samvittighed og den Christen Øvrighed vil ansvare og være bekiendt.

Del dette med andre:
Bilde til: Originaldokumentet fra 1654. Statsarkivet i Bergen.Originaldokumentet fra 1654. Statsarkivet i Bergen.