bymuseet i bergen museene | lepramuseet

Pasientobservasjon av Dr. Danielssen (1841)

Daniel Cornelius Danielssen (1815-1894) var en av pionerene for den norske lepraforskningen. Fra 1841 til 1894 var han overlege på St. Jørgens Hospital. I samarbeid med Carl Wilhelm Boeck (1805-1875) publiserte han monografien Om Spedalskhed, som ble utgitt på den norske stats bekostning i 1847. Verket var den første moderne symptomatologi for lepra og dannet grunnlaget for all senere lepraforskning. Her ble "Spedalskheden" - som med denne monografien ble et vitenskapelig begrep - definert som en spesifikk sykdom.

Særlig stor verdi hadde Danielssens detaljerte beskrivelser av pasientene på St. Jørgens Hospital. Danielssen beskrev både pasientens bakgrunn, tilstand ved innleggelse og sykdomsforløp. Danielssen var også en foregangsmann for obduksjoner, som han mente var en absolutt nødvendighet for vitenskapelige fremskritt. Mange av pasientene på St. Jørgen skal ha uttrykt kraftig motvilje mot de mange obduksjonene Danielssen utførte på begynnelsen av 1840-tallet.

Danielssens "2den Observation" er av den 40 år gamle Knud Torstensen, som hadde vært gjeter i sin ungdom, men som i flere år før innleggelsen på St. Jørgen 17. oktober 1840 hadde oppholdt seg i Bergen, der ryktene fortalte at han hadde vært "megen forfalden til Brændevinsdrikk". Danielssens observasjon begynner tre måneder etter innleggelsen. Da er den 25 år gamle Danielssen nettopp blitt ansatt som hospitalslege. Knud Torstensen har åpenbart hatt en langt fremskreden lepromatøs lepra allerede ved innleggelsen, og observasjonen beskriver en dramatisk forverring frem til han dør 17. november.


2den Observation
16 Januar 1841
Knud Torstensen, 40 Aar

I Panden, over Öienbrynene, der paa det Nærmeste ere affaldne, og paa Kinderne har den Syge en heel Deel Tuberkler af omtrent en Hasselnöds Störrelse, hvilke ere temmelig haarde og have deres Sæde i selve Hudsubstansen, ere eensfarvede med Huden, der have en brunlig teint.

Paa Armenes udvendige Flader har han en Mængde blaalige Pletter, hvoraf nogle ikke ere ophöiede over Hudfladen.

Benene, der have tabt noget af Hudfölelsen indtil Knæerne, ere ligeledes Sædet for et tuberkulöst Udslag, som er tættere paa de udvendige Flader, og strækker sig op imod Lyskerne, og er forresten af samme Beskaffenhed, som i Ansigtet.

Sygdommen begyndte for omtrent to Aar siden med et Udbrud af blaalige Pletter paa Armene, efterat han havde udholdt en nervös Feber, og siden den Tid er den tiltaget succesivt, saaledes nemlig at Pletterne ere overgaaede til Knuder. Han befinder sig forresten vel, har god Madlyst, ordentlig Afföring, normal Puls og naturlig Kjönsdrift.

Han har i sin Ungdom været lang Tid Gjeter, og lidt meget ondt, været ofte gjennemvaad, og gaaet saadan tilsengs. Hans Spiser have været sunde og gode. Ingen i hans Familie hverken lider eller har lidt af Spedalskhed. Hans Kone og Barn ere begge friske.

Han har opholdt sig lang Tid i Bergen og skal, efter sigende, være meget forfalden til Brændeviinsdrik.

Marts 28. Han har rivende Smærter i Underlivet, der ere periodiske og ledsagede af Diarrhoe.

Marts 30. Smerterne i Underlivet ere aldeles borte, og Diarrhoen er mindre freqvent. Apetiten er taalelig og Tungen lidt guul belagt. Pulsen er lille og freqvent.

April 12. Diarrhoen har atter indfundet sig og ledsages af rivende Smerter, der især ere stærke kort för Afföringen.

Mai 8. Hele Ansigtet er betydelig opsvulmet, ödematöst under Öinene, og Hævelsen har en rödguul Farve, der forsvinder for Fingrene og er ledsaget af Smerter, Hovedpine, Brækning og Mangel paa Apetit. Tungen er guulbelagt og Afföringen sparsom. Pulsen er fuld og freqvent.

Mai 11. Ingen Hovedpine, ingen Brækning, god Afföring. Pulsen noget freqvent og mindre fuld.

Mai 13. Hævelsen er noget mindre, især Ödemet under Öinene, og den er noget blegere.

Mai 20. Ingen Hævelse og Overhuden skjæller af over hele Ansigtet. Han har god Madlyst. Pulsen er normal.

Mai 24. Han klager over rivende og borende Smerter i Skinnebenene, der ere noget hovne, röde og haarde, samt Smerter omkring Fodleddene. Forresten vel.

Mai 25. Smerterne ere noget mindre.

Mai 27. Inger Smerter. Rödheden forsvunden.

Mai 28. I dag gaaer han ude.

Juni 1. Han har faaet rivende constante Smerter omkring höire Haandled, der er noget ophovnet, rödt og smertefuldt ved Berörelse.

Juni 2. Smerterne ere næsten ganske forsvundne.

Juni 5. Ingen Smerter, men han klager over Stivhed i Leddet.

Juni 20. Stivheden i Armen uforandret.

Juli 1. Han har heftige Smerter i Knæerne med Hævelse i samme.

Juli 6. Smerterne lige voldsomme, nogen Feber, belagt Tunge.

Juli 7. Knæerne er bedre. Han vægrer sig for at tage mer Mixtur.

Juli 10. I Ansigtet har han en stærk Hævelse, der er röd og haard, og hvori han har en brændende Fornemmelse. Pulsen er fuld og noget freqvent. Stærk Törst.

Juli 22. Hævelsen har nu tabt sig; han klager kun over borende Smerter i Skinnebenene, der ere temmelig haarde ved Berörelse. I Hænderne, især höire Haand, har Fölelsen betydelig aftaget.

Juli 23. Smerterne i Skinnebenene tiltage og forstyrre hans Natteroe.

Juli 28. Fölelsen i Hænderne svinder alt mer og mer. Smerterne i Födderne ere fremdeles stærke. Tuberklerne i Ansigtet hava aftaget noget i Volumen.

Juli 30. Smerterne i Benene ere lige stærke og beröve ham Nattesövnen. Fölelsen begynder ligeledes at aftage i Födderne.

August 1. Smerterne i Benene ere meget mindre, og i de 3 sidte Nætter har han sovet godt.

August 16. I Benene ere atter Smerterne indtraadte.

August 18. Smerterne ere nu ligesaa heftige som för. Fölelsen afstumpes mere og mere.

August 24. Tuberklerne have tiltaget i Volumen.

September 14. Han klager over stærk Brænden i Huden, især i Ansigtet, der er rödt og opsvulmet. Han vil ikke blive aareladt.

September 17. Tuberklerne tiltage i Volumen og ere meget betændte; forresten er Tilstanden den samme.

September 20. Paa Tuberklerne afsættes tynde, hvidgraae, glinsende Skjæl, hvilke efter en Tid falde af og give Plads for nye. De brændende Smerter i Benene ere fremdeles lige stærke.

September 28. Han er nu næsten fri for Smerter. Tuberklerne ere fremdeles röde og han har lidt Feber.

October 1. I de sidste Dage har han ingen Smerter havt.

October 4. Smerterne i Benene have atter indfundet sig.

November 3. De för omtalte Skjæl ere forsvundne efter flere Indgnidninger med Tjære og Talg, hvilket han paa egen Haand har besörget.

November 8. Tuberklerne ere betydelig forminskede i Volumen. Pulsen er yderts debil. Han har atter faaet Diarrhoe.

November 14. Ingen Tuberkler sees, og man kan kun föle hist og her nogle fortættede Steder i Hudsubstansen.

November 17. Han ligger nu i Dödskampen.

Han döde om Eftermiddagen.

Section, foretagen 18 Timer efter Döden.
Legemet er yderst emacieret, og hist og her sees enkelte brunlige Pletter, og paa disse Steder föles Huden at være noget fortykket. Paa begge Hofteknuderne, ligesom paa Rumpebenet, sees Saar af omtrent en Sölvspecies Störrelse. Huden paa Skinnebenene föles fortykket og ujevn. Langs Spania tibiæ blev gjort en Incision igjennem Huden, og fandtes denne at være noget fortykket og af fast Structur; det subcutane Cellevæv var fortættet og spekagtig; enkelte superficielle Vener vare ligeledes fortykkede, dog ikke i nogen betydelig Grad. Endelig blev der gjort en Incision paa den indvendige Flade af Haandleddene lige op til Axelhuulhederne, og efterat Huden var lössepareret fra de underliggende Dele, blev Cellulosen, Vener, Nerver og Muskler undersögte. Kun paa enkelte Steder fandtes det subcutane Væv at være fortættet, forrresten var Alt normalt. Rygraden blev nu aabnet, og med Undtagelse af, at paa den bagerste Flade omellem Dura mater og Tunica arachnoidea var Karrene temmelig overfyldte, fandtes Intet abnormt. I Hjertehuulheden fandtes paa hele Overfladen at begge Hemisphærier imellem Tunica arachnoidea og Pia mater et gelatinöst Exsudat, og var der temmelig faste Adhærentser henimod Process. Falcati, imellem disse og Tunica arachnoidea. I begge Hjertekamrene (Ventr. laterales) var en Deel Vand. Derefter blev Brysthuulheden aabnet, og var der imellem den udvendige Flade af höire Lunge og Brystvæggen en Deel Adhærentser, forresten var Alt normalt. I Struben fantes Intet abnormt. I Underlivet var Leveren betydelig forögte i Volumen, og paa Jejunum saaes temmelig stærke Injectioner. Hele Tarmkanalen blev udtagen og aabnet efter Længden og paa den fandtes Intet abnormt. Den venstre Sædblære (Vesicula. Semin. Sinistr.) var omtrent dobbel saa stor, som i normal Tilstand, uden at være forandret i Structur.

Del dette med andre:
Bilde til: Johan Ludvig Losting (1810-1876) sine illustrasjoner av pasienter og obduksjonsmateriale fulgte verket. Denne plansjen fra Atlas Colorié de Spedalskhed viser Luftrøret og Lungerne. Luftrøret er gjennemskaaret for at vise de på dets Slimhinde afsatte større og mindre Knuder, der have en bleggul Farve.Johan Ludvig Losting (1810-1876) sine illustrasjoner av pasienter og obduksjonsmateriale fulgte verket. Denne plansjen fra Atlas Colorié de Spedalskhed viser Luftrøret og Lungerne. Luftrøret er gjennemskaaret for at vise de på dets Slimhinde afsatte større og mindre Knuder, der have en bleggul Farve.