bymuseet i bergen museene | lepramuseet

Professor I. C. Fabricius' Reise igiennem Norge i Aaret 1778

Etter en reise gjennom deler av Norge i 1778, gir professor Joh. Christ. Fabricius ut en bok. I første del av denne gir han en skildring av naturforhold, næringsveier og befolkning. I andre del beskriver han sin reise og de ulike stedene han har besøkt. Fabricius reiste fra København 7. juni, via Gøteborg til Svinesund 16. juni, og besøkte steder som Fredrikshald, Moss, Tønsberg, Kongsberg og Drammen før han ankom Christiania 1. juli. Derfra fortsatte turen til blant annet Røros, Trondheim og Kristiansund. Siste stopp på ferden var Bergen, hvor han ankom 14. august. Han oppholdt seg her i seks dager før han startet på hjemreisen til København, og besøkte foruten havnen og Bryggen blant annet Mariakirken, Fløyen, tukthuset, salpeterverket og Seminarium Fridericianum (Latinskolen). Følgende utdrag skildrer professorens besøk på St. Jørgens Hospital 16. august 1778:


St. Jørgens Hospital ligger ogsaa i Byen, og er bestemt for de egentlig Spedalske. Bygningen er gammel og slet, med et stort Værelse, hvori de Syge opholde sig om Dagen, og derved værende smaa Kamre, hvori de sove to og to sammen om Natten. Der er nu 88 Medlemmer, som ere mere eller mindre angrebne af denne besynderlige Sygdom. Det er et skrekkeligt, ekkelt Syn, at see en saadan Mængde Mennesker, der lide paa alle Lemmer. Denne Sygdom er ingensteds hyppig, men findes dog her og der blant de Fattige paa Kysterne i Trondhiems og Bergens Stift. Den er egentlig ikke anstikkende; som og Opvarterne ved Hospitalet aldrig anfaldes af denne Sygdom. Men den angriber ofte alle et Huses Beboere paa een Gang, da de alle leve paa samme Maade. Sygdommen viser sig paa forskiellig Maade ved en hees Stemme, Smerter i Halsen og Knuder i Ansigtet, paa Hænderne og andre Legemets Dele. Hele Ansigtet bliver vanskabt, Kløen er utaalelig, og naar de kløe sig, flyder en skarp ildelugtende Vædske ud af Knuderne. Øienbrynene falde ud, men ikke de andre Haar. Undertiden, dog sielden, angriber den, ligesom den høie Grad af den veneriske Sygdom, Næsen og de øvrige bruskede Dele af Legemet, og Fingre og Fødder falde af sig selv af ved Forraadnelse. Man holdt Livet i nogle 30, 40, 50 Aar, skiønt andre pludselig qvæles, naar Knuderne sætte sig i Halsen.
Den egentlige Aarsag til denne Sygdom bestaaer vel i de Fattiges Levemaade, der paa Kysten næsten leve ganske allene af fede Fisk, af Tran, af Fiskenes Lever, ofte uden Brød og Brændeviin. Det er naturligt, at denne usunde, fede og trannede Næring maae meddele Lymphen og Blodet Skarphed. Hertil kommer endnu den fugtige Luft og de hyppige Forkiølelser paa Søereiser, hvilke gemeenlig give Leilighed til, at Sygdommen bryder ud.
De Usle i dette Hospital ansees som ulægelige, som ulykkelige, man blot maae underholde til deres Død. De faae derfor ingen Medikamenter. Dog er det ikke at tvivle paa, at en Sygdom, der varer saa mange Aar, maae kunne hæves i Begyndelsen, førend den har taget for meget Overhaand. Man har og virkelig adskillige Exempler paa dens Helbredelse, skiønt de gemeenlig snart blive angrebne af Sygdommen igien, naar de hiemme paa ny begynde deres sædvanlige Levemaade.
Deres Underholdning i Hospitalet er ogsaa kun maadelig, de har, foruden fri Underholdning, Lys og Varme, 4 Skilling dansk om Dagen til deres eget fri Brug, men hvoraf de maa anvende noget lidet til Plaster og Salve, for at lindre den ulidelige Kløe. De har tillige Tilladelse at giøre Skoe til de omkringboende Bønder, hvilket skaffer dem nogen Beskieftigelse og Fortieneste. Den Forandring i Levemaaden, at de i det mindste ikke leve ganske af Fisk, giør, at de mange Aar omslæbe deres ulykkelige elendige Legeme i denne Tilstand.
Denne Sygdom, som man her kalder Spedalskhed, maae ikke blandes med den saa kaldte Rade-Syge. Begge ere Norge egne; men begge ere meget forskiellige. Den første hersker i Særdeleshed paa den nordlige Kyst, men den sidste alene i Christiansunds Stift; og denne sidste har jeg ikke seet noget til. De Efterretninger og Beskrivelser, som man gav mig derom, ere alt for ufuldstændige til, at vi skulde kunne dømme derom. Men den synes at være spasmodisk, og at have mere Lighed med Nervesygdommen, som foraarsager Krillen og Kløen over hele Legemet.

Del dette med andre:
Bilde til: Fra boken Professor I. C. FabriciusFra boken Professor I. C. Fabricius' Reise igiennem Norge i Aaret 1778. Universitetsbiblioteket i Bergen.